|
2008 er bedste årgang nogensinde
Denne vin har fået et utal af udemærkelser og meget høje raitings.
Bl.a. "Syrah Du Monde" i Decanter World Wine Awards 2011
Il Fortino Syrah 2008 Toscana IGT
En super Syrah-vin med både intensitet, fylde, dybde og en elegant syre/tanin som giver en meget flot struktur. Fuldmoden fra år 2013 til hen mod år 2025.
En sjældenhed fra Italien…
Il Fortino, er lavet på 100% Syrahdruer.
Den er perfekt til rødt kød, vildt, lagtidssimret mad, lam, kraftige retter m.m.
Vinstokkene der levere disse druer er plantet tilbage i 1964 så høstudbyttet er ikke så stort men, til gengæld meget smagende og fyldigt.
Vinen bliver fermenteret i termostatstyrede ståltanke og bliver derefter anbragt på franske egetræs barriques i ca. 18 måneder.
Il Fortino er en vin med en flot rød-violet farvetone.
Bouquet er intens med en bred vifte af røde bær mixet med en snert af vanille, pebber og lakrids.
Selve smagen er en oplevelse der udfolder sig i nuancer der understøtter bouquet’ens røde bær, vanille og krydderier.
Balancen mellem det ”fede” og det ”friske” er uovertruffen og findes normalt kun i vine der koster næsten det dobbelte.
Il Fortino slutter af en lang og vedholdende eftersmag.
Bør serveres og nydes ved 17-19 grader.
Vinhuset Buonamico ligger sydvest for den lille by Montecarlo i nærheden af Lucca i Toscana.
De råder over 40 hektar hvor snart 38 af dem er lagt ud til vindyrkning.
Indenfor de sidste 8-10 år har huset været inde i en rivende udvikling.
Eugenio Fontana ejer af Buonamico har høstet stor succes for sine vine både i Italien og internationalt.
Ikke mindst Eugenio’s tætte samarbejde med sin egen ønolog Valentino Ciarla samt den verdenskendte konsulent-ønolog Alberto Antonini samt agronom Stefano Dini har båret frugt, i såvel marken som i Buonamico’s nye ”state of the Art” vinkælder.
At arbejdet i marken er blevet opprioteret kan ses ved at alle Buonamico’s druer bliver høstet med håndkraft og flere af druerne bliver høstet om natten eller tidligt om morgenen.
Dette gøres for at holde en naturlig kølekæde omkring druerne der derved beholder deres optimale aromatiske udtryk.
I selve vineriet og kælderen råder man over det nyeste og bedste produktionsanlæg.
Denne investering har allerede båret frugt i huset’s vine. Hvor man nu i højere grad end tidliger har styr på alle trin af vinprocessen, fra druerne kommer i hus til man står med den færdige og ønsket vin.
For de vine der skal fadlagres sker det på små franske barriques.
I dag dyrker Buonamico mange forskellige druesorter, af hvide kan nævnes:
Pinot Blanc, Sauvignon Blanc, Semillon, Roussanne, Vermentino og Toscana Trebbiano.
Den næste druesort der vil blive plantet er Viognier, de første prøveplanter har allerede givet et flot udbytte af høj kvalitet.
Der dyrkes følgende røde druer hos Buonamico:
Sangiovese, Canaiolo, Syrah, Merlot, Cabernet Sauvignon, Ciliegioli og Alicante Bouchet.
Gennemsnits alderen på Buonamico vinstokke ligger mellem 10 og 20 år.
Helt specielt skal nævnes at man har valgt at beholde et lille stykke med Syrah druer. Disse vinstokke er plantet tilbage i 1964 og det er udelukkende de druer der bruges til Buonamico’s 100% Syrah-vin ”Il Fortino”
Alle druer hos Buonamico bliver høstet med hånden og nøjsomt lagt i små kurve.
Der foretages en hård kvalitets kontrol af druerne inden presning , er skindet revnet eller er druerne for små bliver de taget fra og ikke brugt.
For Buonamico’s specielle vine, såsom ”Il Fortino”, bliver druerne først plukket når de har opnået den perfekt modning.
|